Min baggrund i forhold til maleprcocessen:
Som barn og ung tegnede og malede jeg meget. Jeg har hele mit liv været kreativ med mange ting.
Efter alvorlig sygdom i 1990 oplevede jeg en åndelig, religiøs vækkelse. Jeg blev mere søgende, begyndte at meditere og fik interesse for filosofi og religion og begyndte samtidig at male igen. I den periode valgte jeg atter at udtrykke mine tanker og følelser gennem mine billeder.
Jeg deltog i flere malekurser inden for forskellige genrer og brugte mere og mere tid på at male og fandt mit eget "udtryk".
Jeg har holdt 2 mindre udstillinger, dels på Center for Hjerneskade og dels på Lærernes Indkøbscentral. At udstille og sælge mine malerier har været og er stadig en meget stor grænse at overskride.
De senere år har motiverne i mine billeder ubevidst ændret sig i mere religiøs retning. Det svarer til den udvikling og prioritering, der har været i mit liv.
Jeg er blevet mere og mere overbevist om, at vi i det daglige gang på gang træffer bevidste og ubevidste valg - og at det er vigtigere end nogensinde at vælge med hjertet og ikke kun med hjernen.
Jeg håber på med mine
malerier at kunne formidle det kristne budskab (med korset om fred og kærlighed, ligesom natur og fugle og på det seneste også klimaforandringerne er begyndt at påvirke malerierne.
Efter en blodprop i hjernen i begyndelsen af 2019 blev jeg meget bange for, om jeg havde mistet evnen og glæden ved maleriet. Selv om jeg var påvirket af følgerne af sygdommen, genoptog jeg malingen. Jeg opdagede, at min glæde ved skabelsen er - om muligt - endnu større end tidligere, ligesom det også viser sig i meget klare og glade farver og helt nye strukturer. Samtidig giver processen så megen indvendig ro og taknemmelighed i forhold til tilværelsen, at jeg har det bedre og bedre.
Jeg flere malerier hjemme end de viste i galleri, mest mindre.
Jeg bor på Frederiksberg.
(tæt ved Grøndal S-st., Aksel Møllers Have Metro St. og bus 2A)
Kontakt mig venligst for nærmere aftale via e-mail:
gretelunde@webspeed.dk